03.12.2023

Fire skarpe med Atlason efter Ringsted-sejr

Arnór Atlason var glad, da TTH-bussen i går trillede hjem fra en svær udebane i Ringsted med to point i bagagen. Vi har stillet cheftræneren fire skarpe dagen derpå.

Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

Hvad glæder dig mest ved sejren?

- Selvfølgelig de to point. Og dernæst er jeg glad for at se, hvordan spillerne er klar til at tage ansvar, selvom alt på banen ikke går vores vej. Vi spiller os tilbage i kampen, og her viser holdet en god moral og stort mod.

Hvad er det som gør, at vi kommer tilbage i kampen?

- Vi bliver ved med at kæmpe for hver bold. Vores 5-1-forsvar og vores 7-mod-6-spil i 2. halvleg er med til at få os tilbage i kampen, og det giver os et afgørende forspring i midten af 2. halvleg, hvor vi kommer foran med tre mål.

Hvad vil du fremhæve som afgørende momenter i gårsdagens kamp?

- Jonas Gade, Nicolaj Nørager og Nikolaj Markussen er alle med til at afgøre kampen til vores fordel, selvom de kommer ind fra bænken. Det glæder mig, og det viser vores bredde - at alle er klar til at præstere.

Hvordan stiller lørdagens præstation jer til næste kamp mod BSH?

- Vi nød sejren i går, og det gør vi også i dag. Men fra mandag er der fuld fokus på lørdagens hjemmekamp mod BSH. Med tre gode point i bagagen i de seneste to kampe, går vi på banen lørdag for at jagte en sejr over BSH.

Du kan bestille din billet til TTH # BSH ved at klikke her

Personlig sponsor for Arnór Atlason er

Forrige Næste