X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

11.08.2025

Fremgang i sæsonkort og succesfuldt opstartsarrangement

Fredag samlede vi vores sæsonkortholdere i Gråkjær Arena til et hyggeligt opstartsarrangement, hvor fællesskabet og håndboldglæden var i centrum.

Arenaen summede af håndboldstemning, da sæsonkortholderne hentede deres kort og fan-t-shirt og fulgte træningskampen mod Drammen. Efter kampen var der god forplejning i forbindelse med en eksklusiv holdpræsentation, hvor anfører Mathias Smed præsenterede de nye spillere for vores mest loyale fans:

– Det betyder utrolig meget for os at mærke den stærke opbakning fra tribunerne allerede inden sæsonstart. Vores sæsonkortholdere er loyale og trofaste fans, og vi glæder os til at jagte sejrene sammen med jer, siger Mathias Smed.

I år har vi solgt 475 sæsonkort – en fremgang på 15% i forhold til sidste sæson. Det er en klar bekræftelse på, at opbakningen til TTH Holstebro står stærkt.

Nu ser vi frem til at skyde sæsonen i gang fredag den 29. august, når vi tager imod Nordsjælland Håndbold i Gråkjær Arena.

OBS: Var du forhindret i at deltage i opstartsarrangementet? Hold øje med din mail i dag, hvor vi sender info om afhentning af sæsonkort.

Forrige Næste