16.03.2024

Grundspillet afsluttes med et brag

På onsdag spiller vi sidste hjemmekamp i grundspillet, når der er lagt op til en spændende kamp mod Fredericia.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Der er traditionen tro lagt op til en nervepirrende afslutning på grundspillet, hvor de endelige placeringer skal findes.

Derfor bliver det forhåbentlig en aften med fuld knald på, når vi på onsdag møder ligaens nummer 2 fra Fredericia hjemme i Gråkjær Arena.

Dagens matchpartner LINDS er klar med fine præmier for mere end 3.000 kr. til dagens pausekonkurrence, og så er der danseopvisning fra LGF Dans.

Inden kampen kan du gøre en god handel hos Skokjær, der står klar med flotte SKECHERS-sko til både mænd og kvinder. Du får 100 kr. rabat på skoens vejledende pris, og klubben får desuden 400 kr. pr. solgte sko.

Du kan også møde Holstebro Golfklub i foyeren, der står klar med en lille putting bane, hvor du kan vinde greenfee-billetter til deres Pay and Play-baner.

Køb din billet til TTH # Fredericia ved at klikke her.

Forrige Næste