Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Joachim er en spiller med masser af energi, spilleglæde og flair – og nu er han klar til at sætte sit præg i TTH-trøjen. Med sin personlige stil og sit engagement både på og uden for banen ser han frem til at blive en del af klubben, byen og ikke mindst fællesskabet i Gråkjær Arena.
Sådan beskriver han selv, hvad TTH-fansene kan forvente at se:
– Jeg vil beskrive mig selv som en ydmyg og hårdtarbejdende spiller. Jeg kommer altid med masser af energi og elsker at skabe stemning i hallen. Det giver mig et kæmpe kick at få publikum med – og jeg nyder at give dem noget at juble over. Tricks, detaljer, tempo – jeg går efter at spille håndbold, der er fedt at se på,
udtaler Joachim.
Også førstehåndsindtrykket af klubben og omgivelserne har gjort indtryk:
– Mit første indtryk af både klubben og byen Holstebro har været helt igennem positivt. Man mærker med det samme fællesskabet og det stærke sammenhold – både i klubben og blandt folk i byen. Det er virkelig en varm og åben atmosfære, og det betyder meget for mig. Det føles som en rigtig god samlet pakke.
Når han ikke står på banen, nyder han roen og det sociale med holdkammeraterne:
– Når jeg ikke er på banen, sætter jeg stor pris på at koble af – gerne med en runde golf sammen med mine holdkammerater. Det giver mig ro og god energi.
Men det er især én ting, han ser frem til i den kommende tid:
– Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Gråkjær Arena. Jeg har mærket, hvor intens stemningen kan være – og nu er det min tur til at opleve det som hjemmebane. Jeg ser frem til at møde fansene, lære dem at kende og give dem noget at heppe på. Og så glæder jeg mig til for alvor at blive en del af TTH Dragons og alt det, klubben står for,
afslutter Joachim.
Personlig sponsor for Joachim Lyng Als: