X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

10.05.2026

Sejr i sidste slutspilskamp var ikke nok til semifinalebillet

TTH Holstebro afsluttede slutspillet med en stærk 28-31 sejr på udebane mod Skanderborg AGF Håndbold i Djursland Bank Arena.

Efter en tæt første halvleg, hvor holdene fulgtes ad til pausestillingen 15-15, leverede TTH Holstebro en solid anden halvleg med stærkt forsvarsspil og den nødvendige skarphed i de afgørende situationer.

Defensivt stod TTH Holstebro godt gennem store dele af kampen, og i målet leverede Rasmus Henriksen en flot præstation med flere vigtige redninger. Offensivt var Emil Grønbech flyvende med 9 scoringer, mens både Eskil Reitan og Magnus Storgaard Pedersen bidrog med 4 mål hver. Samtidig kom unge Emil Hansen flot ind og satte et positivt aftryk offensivt i anden halvleg.

TTH Holstebro gjorde dermed sit arbejde færdigt med sejr nummer tre i slutspillet – men det var desværre ikke nok til at sikre en semifinaleplads. Mors-Thy sikrede sig samtidig billetten med en smal sejr over BSH.

Efter kampen satte Emil Grønbech ord på både stoltheden og skuffelsen:

– Det er dejligt med en sejr i aften, men hold nu kæft hvor er det træls, at vi ikke selv kan afgøre det. Jeg synes virkelig, vi har spillet en god sæson, og at være så tæt på en semifinale – det er marginaler på de forkerte tidspunkter… Det er ærgerligt. Tusind tak til de mange medrejsende fans både i dag og til samtlige kampe – det betyder meget, siger Emil Grønbech.

TTH Holstebro sender samtidig et stort tillykke til både Mors-Thy Håndbold og SAH med semifinalebilletterne.

Målscorer:

Emil Grønbech 9
Eskil Reitan 4
Magnus Storgaard Pedersen 4
Jonas Raundahl 3
Sebastian Ørum 2
William Aar 2
Magnus Bramming 2
Nikolaj Markussen 2
Rasmus Henriksen 1
Emil Reinholdt Hansen 1
Jóhannes Andrason 1

Personlig sponsor for Emil Grønbech:

Forrige Næste