Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Første halvleg var præget af masser af fysik og mange mål. BSH bragte sig i en periode foran med tre mål, men TTH Holstebro svarede igen. Et par infights på banen fik hurtigt sat ild til kulissen, og stemningen i Gråkjær Arena steg markant. Ved pausen var stillingen helt lige 18-18.
Efter pausen leverede TTH Holstebro en virkelig stærk anden halvleg. Offensivt blev der produceret chancer på stribe, og i målet diskede Rasmus Henriksen op med flere vigtige redninger på de helt rigtige tidspunkter.
Afgørelsen kom i kampens sidste fase, hvor TTH Holstebro vandt de afgørende dueller og begyndte at trække fra. Nikolaj Markussen leverede en stor præstation med 8 scoringer, mens Jonas Raundahl også ramte topniveau med 8 mål. Samtidig bød hele holdet ind i både de offensive og defensive roller, og fra bænken blev der coachet stærkt i de afgørende minutter, hvor TTH Holstebro fik slået hullet til BSH.
Nikolaj Markussen blev kåret til Mr. Arthur Man of the Match.
Efter kampen udtalte Jonas Raundahl:
– Den her sejr er så vigtig – hold kæft hvor er det fedt! Vi spiller virkelig godt håndbold lige nu og rykker bare sammen og leverer, når det gælder. Og vores hjemmebane – den kan blive nøglen i slutspillet, når den er som i aften klædt i hvidt og med den stemning, siger Jonas Raundahl.
Målscorere – TTH Holstebro
Nikolaj Markussen 8
Jonas Raundahl 8
Magnus Storgaard Pedersen 5
Emil Grønbech 4
Jóhannes Andrason 4
Eskil Reitan 3
Magnus Bramming 2
Sebastian Ørum 1
Rasmus Henriksen 1
TTH Holstebro spiller næste kamp 25. marts på udebane mod TMS Ringsted.
Næste hjemmekamp i Gråkjær Arena er 28. marts mod SAH, hvor der inviteres til Årets Familiekamp, inden slutspillet begynder.
Personlig sponsor for Jonas Raundahl:
