25.10.2022

Smed & Co fik styr på forsvaret

Der skulle bankes lidt rust af TTH-forsvaret efter landsholdspausen, men herefter kørte det som smurt i olie for Smed og holdkammeraterne.

Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

Det gav problemer i første halvleg, men udviklede sig til det sædvanlige holdepunkt.

Det er naturligvis forsvaret, der er tale om.

Og talt, det blev der i omklædningsrummet sagde Mathias Smed efter kampen mod HC Midtjylland:

- I pausen fik vi kigget hinanden i øjnene, talt de første 30 minutter igennem og sagt ”ro på” til hinanden. Vi skulle finde vores base og give hinanden noget tryghed i stedet for det individuelle forsvarsspil, vi spillede i første halvleg.

Tilsted: ”Vi laver de mål, vi skal”

Mens Mathias Smed var med til at styre forsvaret tilbage på rette kurs, så var Frederik Tilsted en af styrmændene i TTHs angreb:

- Vi spiller en fornuftig angrebskamp, hvor vi scorer de mål, vi skal. 17 mål de første 30 minutter er godkendt, og da vi får sat en prop i i forsvaret, udvikler kampen sig til en fornuftig en af slagsen for vores vedkommende.

Allerede på fredag skal Tilsted, Smed og resten af TTH-mandskabet i ilden igen, når SønderjyskE kommer på besøg i Gråkjær Arena. Der er oktoberfest med livemusik, øl, efterfest og god stemning, så skynd dig at købe din billet ved at klikke er.
 
Personlig sponsor for Mathias Smed og Frederik Tilsted er Smith Knudsen Advokatfirma og STS Biler Holstebro.  

Forrige Næste