15.01.2023

Søren Rasmussen hjælper til i TTH-målet

Som resultat af Sander Heierens knæskade har Søren Rasmussen indvilliget i at være suppleant, indtil nordmanden vender tilbage i TTH-målet.

Af Nanna Gantriis

Tilskuerne i Gråkjær Arena kiggede måske en ekstra gang ned i målet, da TTH Holstebro lørdag eftermiddag spillede træningskamp mod Skive fH. Og med god grund.

I løbet af kampen blev det nemlig til spilminutter for Søren Rasmussen, der normalt huserer på sidelinjen som holdets målmandstræner.

Rasmussen: 'Den rigtige løsning for så kort en periode'

Søren indstillede i sommers en lang og flot håndboldkarriere, men har indvilliget i at finde håndboldskoene frem igen for en kort periode.

Her skal han være backup for Josip Cavar, indtil Sander Heieren vender tilbage fra sin knæskade.

- Efter vi fik omfanget af Sanders skade af vide, vurderede vi at dette var den bedste løsning. I og med det formentlig kun handler om 2-3 ligakampe for mit vedkommende, så giver det god mening at jeg hjælper til, i stedet for at hente en ny målmand ind på dette tidspunkt af sæsonen, siger Søren Rasmussen om situationen, og tilføjer:

- Sander arbejder hver dag på at komme hurtigt og godt tilbage fra sin skade, og så glæder jeg mig til at vende tilbage til mit vante job som målmandstræner inden for en kort periode.

Sander Heieren blev opereret i knæet mellem jul og nytår, hvor lægerne forventede en pause på to måneder.

Personlig sponsor for Søren Rasmussen er

Forrige Næste

Flere nyheder