X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

30.09.2025

Store personligheder stopper i TTH Holstebros bestyrelse

Efter henholdsvis 13 og 10 år i TTH Holstebros bestyrelse har erhvervsfolkene Jørgen Hansen og Allan Quist valgt at træde ud. Det blev markeret på klubbens generalforsamling den 22. september 2025.

”Tak for jeres kæmpe indsats.”

Dette var indledningen fra TTH Holstebros nye bestyrelsesformand, Dan Borg, og til daglig direktør i Jørgen Jensen Distribution A/S, da der skulle siges farvel og tak til de to personligheder.

– Jørgen Hansen og Allan Quist har ydet en kæmpe indsats igennem mange år i klubben. Med deres store passion, ihærdige arbejde og engagement for klubben har de i en lang årrække været en solid rygrad i klubben. De har begge med deres faglighed og deres personlighed været med til at skabe og udvikle det stærke TTH, som vi har i dag, siger Dan Borg.

Det bliver Evy Tångberg Christensen, direktør i Aksel Nørgaards Fond samt medejer og direktør Allan Nielsen fra Alfa Travel, der overtager de to ledige poster i TTH Holstebros bestyrelse.

Øvrige medlemmer i TTH’s bestyrelse er Group CFO ved Birn, Esben Trier Lund, og Søren Damgaard, COO hos Kapivest.

For yderligere oplysninger:
Dan Borg, formand for TTH Holstebro, mobil 2969 3101

Forrige Næste