Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Foran 2527 tilskuere til HVID KAMP var rammerne ellers sat til en stor håndboldaften, og stemningen i Gråkjær Arena var fantastisk. Men på banen blev det en svær aften for TTH Holstebro.
SAH spillede en stærk kamp og satte sig tidligt på opgøret. TTH Holstebro ramte ikke det ønskede niveau – hverken offensivt eller defensivt. For mange tekniske fejl og manglende flow i angrebsspillet gjorde det svært at få fat i kampen, og ved pausen var stillingen 15-20. Defensivt fik TTH Holstebro aldrig rigtig fundet melodien, og SAH kom for let til de store chancer – samtidig lykkedes det aldrig at få lukket ned for en velspillende Emil Lærke.
Anden halvleg blev en fortsættelse af første. TTH Holstebro fik aldrig for alvor lukket hullet, og SAH holdt fast i føringen hele vejen til slutfløjtet.
Efter kampen satte Jonas Raundahl ord på skuffelsen:
– Jeg er skuffet over vores præstation i dag. En fuld Gråkjær Arena klædt i hvidt – vores fans havde fortjent så meget mere. Men det er slet ikke afgjort endnu. Nu venter der en spændende udebanekamp mod BSH, siger Jonas Raundahl.
Offensivt var Magnus Storgaard Pedersen toneangivende med 8 scoringer og blev kåret til Mr. Arthur Man of the Match.
SAH leverede en stærk præstation og topper nu slutspilspuljen, mens TTH Holstebro må rette fokus frem mod de kommende opgaver.
Målscorere – TTH Holstebro:
Magnus Storgaard Pedersen 8
Eskil Reitan 4
William Aar 4
Emil Grønbech 3
Jonas Raundahl 3
Joachim Lyng Als 2
Sven Ehrig 2
Sebastian Ørum 1
Nikolaj Markussen 1
Jóhannes Andrason 1
Allerede torsdag venter næste udfordring, når TTH Holstebro gæster BSH på udebane kl. 20.30.
Kampen vises på TV2 Sport.
Personlig sponsor for Jonas Raundahl:
