29.03.2024

Ti sponsorer skaber ’Hvid kamp’ i Gråkjær Arena

Gråkjær Arena vil være klædt i hvid, når vi møder Skanderborg AGF onsdag den 10. april.

Af Nanna Gantriis

Når vi onsdag den 10. april spiller vores første hjemmekamp i det vigtige kvalifikationsspil, vil der være flot opbakning fra ti af klubbens sponsorer.

Sponsorerne er gået sammen om at skabe en ekstra ’hvid’ stemning til kampen, og har produceret 2500 hvide TTH-fantrøjer fra ID Identity.

Skal skabe 8. mand på lægterne

Trøjerne uddeles gratis til tilskuerne inden kampen, så vi kan skabe en stærk hvid kulisse, og hjælpe TTH-spillerne på banen.

- Vi er meget taknemmelig for den flotte opbakning sponsorerne giver til klubben og vores mange tilskuere, siger klubbens direktør John Mikkelsen, som er sikker på, tiltaget vil skabe energi på banen.

- De hvide trøjer vil skabe den helt rette hjemmebanestemning, og gøre tilskuerne til den ekstra 8. mand, som holdet har brug for i de kommende hjemmekampe.

Fra klubbens side skal der lyde en stor tak til følgende ti sponsorer for den flotte opbakning:

  • ID Identity
  • Birn
  • Vestjysk Bank
  • LINDS
  • Westpack
  • XL Roslev
  • Jørgen Jensen Distribution
  • AB Catering
  • Circle K
  • Vestforsyning

Forrige Næste