Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Opgøret bliver en vigtig duel i tabellen, hvor TTH går efter at starte lillefredagen med to point foran hjemmepublikummet.
TTH Holstebro har spillet de seneste to kampe uafgjort og går derfor ind til opgøret med stor motivation for at få fuld udbytte denne gang. I en tæt liga, hvor hvert point kan blive afgørende i jagten på slutspillet, er målet klart: sejren skal blive i Holstebro.
Ribe-Esbjerg HH kommer med en bred trup og mange forskellige konstellationer, hvilket gør dem til en vanskelig modstander at forberede sig på. Det stiller store krav til koncentration og disciplin gennem hele kampen:
- Det bliver en spændende kamp. Ribe-Esbjerg er et hold med rigtig mange spillere og mange forskellige konstellationer. To point vil betyde lige så meget for Ribe-Esbjerg som for os, så det bliver en kæmpe fight, der venter i Gråkjær Arena, siger Frederik Arnoldsen.
Der er lagt op til en intens og fysisk kamp torsdag aften, hvor TTH Holstebro vil gøre alt for at sikre en vigtig sejr på hjemmebane.
Personlig sponsor for Frederik Arnoldsen
