Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Klubben er blevet tildelt en plads i EHF European League og skal dermed igen repræsentere dansk håndbold på den internationale scene.
Det bliver samtidig første gang siden 2021, at europæisk håndbold vender tilbage til Gråkjær Arena – en milepæl, som understreger den positive udvikling, klubben har været igennem de seneste sæsoner.
Stolthed i hele klubben
Direktør John Mikkelsen glæder sig over, at TTH Holstebro igen skal repræsentere både klubben, byen og området internationalt:
– En plads i europæisk håndbold er noget helt særligt. Jeg er stolt over, at TTH Holstebro igen er tilbage på den internationale scene. Det er resultatet af et meget flot arbejde fra vores sportslige sektor, trænerteam og spillere. Det er stort for alle i og omkring klubben, stort for byen og stort for vores sponsorer, at vi igen får mulighed for at vise Holstebro og klubben frem på denne måde, siger John Mikkelsen.
Tilbage på den internationale scene
Cheftræner Arnór Atlason ser også frem til igen at være en del af europæisk håndbold.
– Jeg kunne tydeligt mærke glæden hos spillerne, fansene, sponsorerne og i klubben. Det er noget stort at være tilbage i Europa. Det betyder meget, at vi som hold og vores spillere igen får mulighed for at vise os frem internationalt på den store scene, siger Arnór Atlason
Nu rettes blikket mod lodtrækningen til EHF European League, hvor TTH Holstebro får svar på, hvilke internationale modstandere der gæster Gråkjær Arena i den kommende sæson.
Europæiske aftener i Gråkjær Arena venter
Nu begynder næste kapitel. TTH Holstebro ser frem mod lodtrækningen til EHF European League, hvor klubben får svar på, hvilke internationale modstandere der kommer til at gæste Gråkjær Arena i den kommende sæson.
Hovedsponsor:
