Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Inden kampstart åbner Fanzonen allerede kl. 18.00 med koncert fra Den Gale Kasse, hvor rammerne bliver sat til en intens og stemningsfuld afslutning på håndboldåret på hjemmebane.
Aalborg Håndbold kommer til Holstebro som de forsvarende danske mestre og det eneste ubesejrede hold i Bambuni Herreligaen indtil videre. Det er et mandskab fyldt med stjerner og international klasse – men i Gråkjær Arena har TTH Holstebro flere gange vist, at alt kan ske, når hjemmebanen er med holdet.
TTH Holstebro kommer til opgøret med et vigtigt point i bagagen efter seneste kamp mod Sønderjyske Herrehåndbold. Formen er god, truppen er skadesfri, og hele holdet ser frem til at slutte året af foran hjemmepublikummet:
- Det betyder hver eneste gang utrolig meget for mig – og for hele holdet – at spille foran en fyldt Gråkjær Arena. Det giver os den energi og de ekstra procenter, der skal til. Forhåbentlig kan vi give Aalborg Håndbold deres første nederlag i sæsonen. Vi er klar – er I klar på lægterne?, siger Eskil Dahl Reitan.
Hos gæsterne er der profiler i verdensklasse over hele linjen. Navne som Niklas Landin, Mads Hoxer og Juri Knorr understreger, hvilken opgave TTH står overfor – og hvorfor opbakningen fra tribunerne kan blive afgørende.
Alt er lagt op til en intens og stemningsfyldt aften i Gråkjær Arena, når TTH Holstebro byder Aalborg Håndbold op til dans og fighter for byen i årets sidste hjemmekamp.
Personlig sponsor for Eskil Dahl Reitan:
