Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
En kamp, hvor udstråling, fight og store redninger lagde fundamentet – og hvor sæsonens første udebanesejr endelig kom i hus.
Det var tydeligt fra første fløjt, at TTH var på jagt efter point. Der blev arbejdet stenhårdt i begge ender af banen, og særligt de første 15 minutter var præget af redningsduel mellem Frederik Møller og Niklas Kraft i hver sin ende.
Offensivt satte Emil Grønbech scenen med gang i venstrearmen, mens samspillet mellem bagspillerne og stregen førte til både mål og straffekast. I en disciplin, hvor vi tidligere har haft udfordringer, viste Magnus Storgaard Pedersen stor sikkerhed fra 7-meterpletten.
TTH Holstebro gik til pause foran 16-12 – blandt andet takket være en fremragende præstation af Frederik Møller i målet, som leverede flere store redninger og en vild udstråling hele vejen.
Mod slutningen blev det dramatisk, da en 2-minutters udvisning og en lidt for lang jubelscene satte spændingen helt i kog. Men med fight og vilje hev TTH sejren hjem – og dermed også det første udebanepoint i denne Bambuni Herreliga-sæson.
Frederik Møller beskriver afslutningen sådan:
- Det var ét stort kaos i de sidste minutter. Alle på vores bænk råbte, alle på modstanderens bænk råbte, og tilskuerne piftede. Jeg har ikke været i gamet før denne sæson og aldrig prøvet en så tæt ligakamp før – men det er præcis det her, der gør det sjovt at spille håndbold. Det er det, jeg kæmper for til træning. En vanvittig vild følelse, fortæller Frederik Møller.
Målscorere – TTH Holstebro
- Emil Grønbech 7
- Magnus Storgaard Pedersen 7
- Jonas Raundahl 4
- William Aar 3
- Patrick Mølgaard Olesen 2
- Sven Ehrig 2
- Eskil Dahl Reitan 2
- Thomas Bohl Damgaard 1
Personlig sponsor for Frederik Møller:
