27.04.2025

TTH viste format i Fredericia: Nu venter hvid kamp i Gråkjær Arena

TTH Holstebro leverede en overbevisende holdpræstation og tog en vigtig sejr med hjem fra Fredericia, da det blev til 28-32 efter 60 minutters intenst opgør.

TTH fik en fremragende start på kampen og satte sig tidligt på begivenhederne. Med en solid defensiv og et storspillende Sander Heieren i målet, lykkedes det at holde føringen kampen igennem. Heieren stod en pragtpræstation med 15 redninger og en redningsprocent på imponerende 34%:

 – Hver eneste på den her bane giver alt!, lyder det fra en stolt Sander Heieren efter kampen.

Han sender samtidig en klar opfordring til TTH-fansene:

– Vi skal have alle i Gråkjær Arena – og I skal give den fuld gas på lørdag!

Offensivt var Magnus Bramming og Thomas Damgaard i særklasse med hver 9 mål på kontoen, og dermed var de stærkt medvirkende til, at TTH kunne tage to vitale point i jagten på en semifinaleplads.

 Allerede på lørdag venter næste store opgave, når TTH inviterer til HVID KAMP i Gråkjær Arena. Vi har brug for jer på lægterne – kom og vær med! 

Actona Group er personlig sponsor for Sander Heieren: 

Forrige Næste