Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Kampen blev aldrig for alvor tæt, og for mange brændte chancer satte et tydeligt præg på opgøret – præcis som i fredagens ligakamp mod samme modstander.
TTH Holstebro fik ellers en bedre start end sidst og kom fint ud til de første minutter, men det lignede hurtigt en gentagelse: Spillet flød ikke, og de store chancer blev ikke omsat. I den anden ende udnyttede Sønderjyske deres momentum i en propfyldt hjemmebanehal, hvor stemningen bar dem igennem.
Det blev et opgør, hvor begge målmænd stjal billedet – og for TTH Holstebro var Frederik Møller kampens helt store lyspunkt. Med 17 redninger og en redningsprocent på imponerende 53 % holdt han TTH inde i kampen så længe som muligt.
Men offensivt kom holdet aldrig helt i gang, og i slutfasen trak Sønderjyske afgørende fra.
En stor tak skal lyde til de medrejsende TTH-fans, der støttede holdet hele vejen – også da det blev tungt i anden halvleg. Den opbakning betyder mere, end man tror.
Målscorere:
Joachim Lyng Als – 2 mål
Frederik Arnoldsen – 2 mål
Emil Grønbech – 1 mål
Jonas Raundahl – 3 mål
Magnus Bramming – 3 mål
Thomas Bohl Damgaard – 1 mål
Sven Ehrig – 2 mål
Magnus Storgaard Pedersen – 1 mål
Nikolaj Markussen – 1 mål
Jóhannes Andrason – 3 mål
Eskil Dahl Reitan – 1 mål
TTH Holstebro skal hurtigt rejse sig, når der venter ny opgave søndag ude mod Aalborg Håndbold.
Her handler det om at komme med et andet udtryk og levere en markant stærkere præstation.
Derefter gælder det Grindsted torsdag den 2. oktober i Gråkjær Arena.