Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Fra første fløjt haltede det i både udtryk og spil. TTH ramte ikke det energiniveau, der normalt kendetegner hjemmebanekampene i Gråkjær, og defensivt havde vi svært ved at dæmme op for HØJs angreb. I offensiven udeblev rytmen, og tekniske fejl samt brændte chancer blev kostbare – herunder tre brændte straffekast.
Efter kampen lagde Emil Grønbech ikke fingrene imellem i sin analyse af indsatsen:
– Jeg føler lidt, at vi gav dem lov til at trække os med ned i deres lave tempo, og så laver vi samtidig et hav af fejl. En rigtig, rigtig dårlig kamp fra os, som aldrig må ske – slet ikke på hjemmebane foran vores eget publikum. De spiller fint og gør det, de er gode til, men der er ingen tvivl om, at vi tabte til os selv i dag. 100 procent. Det var direkte pinligt,
siger Emil Grønbech, der selv lavede fem mål.
Målscorere:
Magnus Storgaard Pedersen 6
Emil Grønbech 5
Joachim Lyng Als 4
Jonas Raundahl 4
William Aar 2
Thomas Damgaard 2
Frederik Møller 1
Næste kamp venter allerede torsdag den 23. oktober, hvor TTH Holstebro møder Ribe-Esbjerg på udebane.
Personlig sponsor for Emil Grønbech: