Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Den vestjyske El Clásico er altid garant for intens stemning, hård fight og masser af nerve – og denne gang er ære, stolthed og vigtige point på spil.
TTH Holstebro har åbnet sæsonen med en sejr i første hjemmekamp mod Nordsjælland Håndbold, inden det blev til et smalt nederlag trods en flot præstation på udebane mod GOG. Cheftræner Arnór Atlason mener, at holdet har fået en godkendt start og glæder sig til det næste store skridt i udviklingen med det nye mandskab:
- Det er et tidligt højdepunkt på sæsonen. Det plejer at være ganske intensive opgør – sidst vi var i Gråkjær Arena gik bølgerne rigtig højt. Skjern har handlet rigtig godt ind til den nye sæson, men også mistet en relativ vigtig brik med Noah, så de har også skulle finde en ny måde at spille på. Flere nye spillere som vi skal lære at kende og forberede os på. Vi ved godt, det bliver en hård kamp, men vi glæder os og vil gøre alt for to point i lokalderby, siger cheftræner Arnór Atlason.
Hos Skjern Håndbold er der kommet nye profiler til denne sæson, som TTH Holstebro har haft ekstra fokus på i forberedelserne. Landsholdsprofilen Mads Mensah er vendt retur til dansk håndbold, Marcus Midtgaard er skiftet fra Mors-Thy, og Jon Lindenchrone er hentet i Bundesligaen. Tre spændende navne, som kan få stor betydning i lokalopgøret.
Der venter en intens håndboldfest, når TTH Holstebro og Skjern Håndbold krydser klinger i den vestjyske El Clásico søndag aften i Gråkjær Arena.
Personlig sponsor for Cheftræner Arnór Atlason: