X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

01.05.2026

Vild fight og vigtig sejr i Gråkjær Arena

TTH Holstebro holdt semifinaledrømmen i live fredag aften med en enorm vigtig 31-30 sejr over Mors-Thy Håndbold i en intens og fysisk slutspilskamp i Gråkjær Arena.

Det blev samtidig en aften med en kulisse, der sent vil blive glemt. Mere end 2500 fans skabte en fantastisk stemning i Gråkjær Arena, hvor alle TTH-fans og TTH Dragons leverede på det helt rette tidspunkt. Hold nu op en kulisse! Samtidig stor ros til de medrejsende fans fra Mors-Thy Håndbold, der også bidrog flot til en stemningsfuld håndboldaften.

Gæsterne kom bedst fra start og bragte sig foran 1-5, men herefter svarede hjemmeholdet igen med en fight uden lige. Med stor energi, stærk defensiv og massiv opbakning fra lægterne arbejdede TTH Holstebro sig tilbage i opgøret og gik til pause bagud 12-14.

Anden halvleg udviklede sig til et ægte lokalbrag i slutspillet med høj intensitet, masser af fysik og dramatik hele vejen til sidste fløjt. Da det hele skulle afgøres, viste TTH Holstebro den nødvendige skarphed og mentalitet – og kunne til sidst juble over en sejr på 31-30.

Det var en præstation, der kom på det helt rigtige tidspunkt.

Offensivt gik Emil Grønbech forrest med 7 scoringer, mens både William Aar og Sven Ehrig nettede 4 gange hver. Defensivt leverede holdet en stærk indsats gennem store dele af kampen, og William Aar blev kåret til Mr. Arthur Man of the Match.

Efter kampen satte William Aar ord på både stemningen og præstationen:

– Hold nu op hvor jeg elsker Gråkjær Arena – alle mand der står op og klapper i takt. Vi leverer lige, når det gælder, og hvor er jeg stolt af mit hold. Sikke en kamp! Jeg håber alle vil tage med til Skanderborg – vi skal have mange busser med fra Holstebro, siger William Aar.

Målscorere – TTH Holstebro:
Emil Grønbech 7
William Aar 4
Sven Ehrig 4
Joachim Lyng Als 3
Jonas Raundahl 3
Magnus Storgaard Pedersen 3
Sebastian Ørum 2
Nikolaj Markussen 2
Emil Reinholdt Hansen 1
Jóhannes Andrason 1
Eskil Reitan 1

Nu rettes blikket mod næste store opgave, når TTH Holstebro møder SAH søndag d. 10. i endnu en afgørende slutspilskamp. Bestil plads i bussen på tthudebane@gmail.com

Personlig sponsor for Willam Aar:

Forrige