29.07.2023

Årets første træningskamp i bogen

Skive fH var modstanderen, da det nye TTH-mandskab spillede sæsonens første træningskamp.

Af Nanna Gantriis

24-24 viste måltavlen efter 60 minutters spil, men for begge hold lå det primære fokus i at få minutter i benene og harpiks på hænderne.

En af de spillere som fik debut i dagens kamp, var Frederik Bjerre.

- Det var dejligt at komme i gang og få brugt alle mand. For os handlede dagens kamp primært om at få arbejdet på relationerne og få øvet nogle systemer igennem, lyder det fra holdets nye venstre fløj.

- Vi har perioder i kampen, hvor vi lukker for mange mål ind, og almindeligvis skal vi slå et hold som Skive, siger Bjerre og slår herefter fast:

- Men alle ved også hvordan disse indledende træningskampe kan være. Folk skal spilles sammen, og aftalerne skal på plads. Vi arbejder hårdt i de kommende uger, og så skal spillet også nok komme.

Personlig sponsor for Frederik Bjerre er

Forrige Næste