07.09.2022

Dårlig start blev dyr i Nordsjælland

Starten blev afgørende, da TTH-mandskabet på udebane tabte 27-29 til Nordsjælland Håndbold.

Af Nanna Gantriis

Hjemmeholdet fra Nordsjælland kom godt fra start, og slog et hul på fem mål i kampens første 10 minutter, mens TTH-mandskabet kæmpede med tekniske fejl. En flot præstation af Sander Heieren i målet betød, at de hvidblusede kom bedre med i sidste del af første halvleg. 

Nordsjælland spillede en flot håndboldkamp, og selvom TTH-spillerne - ført an af Miha Zvizej og Nikolaj Enderleit - var ved at indhente hjemmeholdet i løbet af anden halvleg, så forblev initiativet på Nordsjællands hænder. Nordsjælland Håndbold vinder derfor kampen 29-27. 

Enderleit: Vi får ikke dyrket succeserne
- Vi spiller med håndbremsen trukket, og får ikke dyrket vores succeser nok i dag, analyserede Nikolaj Enderleit efter kampen.

- Vi kommer skidt fra start, hvilket påvirker os igennem hele kampen. Det er utrolig øv, for i løbet af anden halvleg viser vi nogle rigtig fine takter, når vi kommer op i fart og får udfordret Nordsjælland-forsvaret. 

Næste kamp for TTH Holstebro venter allerede på søndag. Og det passer Nikolaj Enderleit rigtig fint:

- Det er godt, at kampene kommer lige i rap. Nu får vi rundet den her kamp af, tager de ting med som vi kan bruge, og så skal vi have fuld fokus på Skanderborg Aarhus.  

Nordsjælland Håndbold - TTH Holstebro 29-27 (16-12)
Nordsjælland Håndbold:
Redninger: Frederik Andersson 5/22 (23%), 3/12 (25%)
Målscorer: Kristian Olsen 7, Nichlas Hald 5, Magnus Kronborg 4, Tobias Jørgensen 4, Julius Mørch 4, Tim Rantala 2, Nikolaj Larsson 2, Jeppe Cieslak 1.

TTH Holstebro:
Redninger: Sander Heieren 9/26 (35%), Josip Cavar 0/10 (0%)
Målscorer: Miha Zvizej 6, Nikolaj Enderleit 5, Frederik Tilsted 4, Dan Beck-Hansen 3, Magnus Bramming 3, Emil Jensen 2, Christian Jensen 2, Rasmus Kier 1, Jonas Porup 1. 

Personlig sponsor for Nikolaj Enderleit er

Forrige Næste

Flere nyheder