12.08.2022

Hansen i Norge: Vi skal fortsat stille krav til hinanden

Søren Hansen vil have højere krav og færre fejl under resten af træningslejren i Norge.

Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Et nederlag på 31-25 til Ribe-Esbjerg, og en sejr på 31-23 over de norske ligaoprykkere fra Sandnes HK. Det er status efter de to første dage ved opstartsturneringen i norske Tønsberg. 

Fælles for de to første kampe var en række tekniske fejl, der endte med at blive dyrt for de hvidblusede. Derfor ønsker Søren Hansen også højere krav til - og fra - sine spillere, mod lørdagens svenske modstander Redbergslids IK. 

- Vi skal blive ved med at stille krav til hinanden og koncentrere os fuldt ud alle 60 minutter. Der skal være færre fejl, hårdere spil i forsvaret og generelt skal vi være skarpere i begge ender af banen, slår cheftræneren fast. 

Du kan følge vores ophold i det norske på vores Facebook-side ved at klikke her og vores Instagram-side ved at klikke her.

Første officielle kamp for Søren Hansens tropper er mandag den 29. august, når vi spiller pokalkamp mod Mors-Thy i Gråkjær Arena. Køb din billet allerede nu, og få den til Early Bird-pris ved at klikke her

Personlig sponsor for Søren Hansen er

Forrige Næste

Flere nyheder