Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
Det er Årets Klubkamp, hvor TTH før kampstart hylder de mange samarbejdsklubber, som hver eneste uge bakker op om håndbolden i hele Nordvestjylland.
Ligaen er tættere end nogensinde. Der er blot tre sejre mellem ligaens nummer 2 og nummer 11 – næsten alle slår alle i denne sæson. Derfor er kampen mod TMS Ringsted særdeles vigtig: En sejr vil bringe TTH Holstebro op på 14 point efter 12 kampe og give holdet en solid placering i et ekstremt tæt midterfelt.
Holdet kommer ind til opgøret med et vigtigt point i bagagen efter søndagens målrige uafgjorte kamp mod BSH. Offensiven fungerer godt og producerer mange mål – nu handler det om at bygge defensiven stærkere op og få styr på returløbet:
- Vi glæder os virkelig til at være tilbage i Gråkjær Arena. Hjemmebanen har givet os et kæmpe løft i de seneste kampe, og vi håber igen på stor opbakning fra tribunerne. Vi vil fortsætte med det stærke offensive spil, vi har vist på det seneste – og samtidig få helt styr på returløb og defensiv. Vi er klar til at give alt og give noget tilbage til publikum, siger William Aar
Der venter en kamp med både energi, tempo og betydning, når TTH Holstebro mandag aften tager imod TMS Ringsted i Gråkjær Arena. Og med klubbens samarbejdsklubber samlet til årets klubkamp er scenen sat til endnu en stærk aften i Holstebro.
Personlig sponsor for William Aar:
