X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

09.11.2025

Målrig gyser og vigtigt point i Silkeborg

TTH Holstebro spillede søndag aften 36-36 på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg i en kamp med tempo, tænding og masser af mål – og hvor vi tog et vigtigt point med hjem fra en svær udebane.

Der var fart over feltet fra første fløjt i BSH Arena, hvor hjemmeholdet kom ud med stor fart og intensitet. Selvom BSH var uden Rasmus Lauge, var Mads Svane i hopla, og det satte sit præg på en målfest fra start til slut. Første halvleg endte 19-18 til BSH – og kampen udviklede sig til en neglebidende affære, hvor vi undervejs var foran 30-29, men måtte nøjes med uafgjort efter en vild afslutning.

Offensivt leverede TTH Holstebro endnu en stærk præstation, hvor vi igen viste høj kvalitet i spillet med bolden. Jonas Raundahl var en stor faktor i angrebet med 6 scoringer fra stregen og flere vundne straffekast. Eskil Reitan kom ind med stor energi og bidrog med 5 flotte scoringer, herunder flere stærkt vundne en-mod-en-dueller, som gav vigtige momenter undervejs i kampen.

Thomas Bohl Damgaard styrede angrebet med overblik og rytme og noterede sig for 7 mål, mens også Emil Grønbech viste skarphed med 5 fuldtræffere.

Defensivt havde vi til gengæld svært ved at få lukket BSH ned – og det afspejles tydeligt i kampens slutresultat. Et par store redninger hjalp undervejs, men vi ramte aldrig for alvor niveauet i den ende af banen.

Efter kampen satte Eskil Reitan ord på indsatsen:

– Vi spiller en virkelig flot angrebskamp og scorer 36 mål, hvilket er stærkt. Men de får for mange kontramål og for lette scoringer. Vi ville rigtig gerne have haft to point, men udefra set er det et vigtigt point i Silkeborg på en svær udebane. Ud fra kampbilledet føler vi, at vi burde have haft begge med hjem, siger Reitan.

Målscorer:

Thomas Damgaard 7
Jonas Raundahl 6
Eskil Reitan 5
Emil Grønbech 5
Magnus Storgaard Pedersen 3
Jóhannes Andrason 3
William Aar 2
Joachim Lyng Als 2
Sven Ehrig 2
Frederik Arnoldsen 1

Personlig sponsor for Eskil Dahl Reitan:

Forrige Næste