16.08.2022

Kom til fanopstart inden Elverum-kampen!

Tirsdag den 23 august spiller TTH-mandskabet mod de norske mestre og Champions League-deltagere fra Elverum. Inden kampen holder TTH Dragons og TTH Holstebro Fanklub opstartsarrangement.

Af Morten Damgaard - Foto: Louise Boo

Sæsonstarten nærmer sig og stemmerne skal varmes op til råb og sang i Gråkjær Arena. Derfor holder TTH Dragons og TTH Holstebro Fanklub opstartsarrangement inden kampen mod Elverum i Idrætscenter Vest tirsdag den 23. august.

Kort om de to fanklubber
TTH Dragons blev startet i 2016, hvor lokale unge spillere gik sammen i et fanfællesskab. Efter et par års pause blev fællesskabet født på ny til forårets overlevelseskampe, hvor omkring 100 unge drager i alderen 10-16 år skabte en fantastisk kulisse i Gråkjær Arena. Dette er kommet for at blive! 

Derfor inviterer vi unge som gamle TTH Dragons til opstart d. 23 August kl. 17:15 på Idrætscenter Vest. Her vil der vil være spisning, information, øvning af slagsange og ikke mindst træningskamp mellem TTH Holstebro og de norske mestre Elverum. Tilmelding til dette sker til Morten Damgaard på 22 91 57 75

TTH Holstebro Fanklub, som har været med helt siden klubbens grundlæggelse, glæder sig for alvor til sæsonen går i gang. TTH Holstebro Fanklub er klubbens officielle fanklub og henvender sig primært til medlemmer over 18 år. Kunne du se dig selv være en del af TTH Holstebro Fanklub holder vi naturligvis også opstart tirsdag d. 23 August kl. 17:00 med spisning og hygge på Idrætscenter Vest. Tilmelding til dette foregår til Ilse Mortensen på 31 33 70 07.

Forrige Næste