X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

26.06.2026

Program for opstarten 2026/27

Efter en flot sæson med en fjerdeplads i grundspillet, slutspilsdeltagelse og forventningen om europæisk håndbold i den kommende sæson, er det snart tid til at rette blikket mod nye udfordringer.

TTH Holstebros spillere nyder i øjeblikket sommerferien, inden den nye trup samles til opstart torsdag den 16. juli, hvor arbejdet frem mod sæsonen 2026/27 for alvor begynder.

Allerede nu kan vi præsentere opstartsprogrammet, som blandt andet byder på træningskampe mod stærk dansk modstand, internationale træningskampe i Polen og et spændende besøg af de svenske mestre fra Kristianstad IF i Gråkjær Arena.

Få det fulde overblik nedenfor.

Træningskampe

24. juli - kl. 15.00
Skive FH – TTH Holstebro
Kulturcenter Skive

28. juli - kl. 15.00
HC Midtjylland – TTH Holstebro
Sand Spedition Arena

1. august - kl. 14.00
Aalborg Håndbold – TTH Holstebro
Aalborg KFUM Hallen

8.-9. august
TTH Holstebro deltager i en international træningsturnering i Wisla Plock, Polen.

Opvisningskamp + holdpræsentation

13. august - 17.30
TTH Holstebro – Kristianstad IF
Gråkjær Arena

De svenske mestre fra Kristianstad IF gæster Gråkjær Arena til den sidste test inden sæsonstart. Der er gratis entré til kampen, og samtidig inviteres alle sæsonkortholdere til fanarrangement i forbindelse med opgøret. Efter kampen er der præsentation af vores nye hjemmebanetrøje og holdpræsentation for alle på JFM Business Scenen i fanzonen. 

Pre-season partnere: 

Forrige