14.02.2024

Thomas Boilesen skifter til Kolstad

Thomas Boilesen skifter til den norske topklub Kolstad med øjeblikkelig virkning.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Thomas Boilesen skal spille resten af denne sæson i norske Kolstad.

Nordmanden kom til Holstebro i sommers på en 1-årig kontrakt, da Jonas Porup blev langtidsskadet.

Med Jonas Porup tilbage på banen, har Thomas Boilesen ønsket at søge nye muligheder, hvilket klubben har indvilliget i.

- Vi har forståelse for Thomas’ ønske om at skifte nu. Thomas har gjort et godt og professionelt stykke arbejde i den tid, han har været i TTH Holstebro, og vi ønsker ham held og lykke i fremtiden, udtaler klubbens direktør John Mikkelsen.

Taknemmelig for muligheden

Thomas Boilesen selv glæder sig over, at skiftet har kunnet lade sig gøre:

- Det er en stor chance for mig at komme til Kolstad. Derfor er jeg også meget taknemmelig for, at TTH har givet mig muligheden for at skifte, siger bagspilleren og takker for tiden i Holstebro:

-Trods det korte ophold, har jeg været meget glad for min tid i Holstebro. Jeg har haft et godt samarbejde med Arnór og Søren, og jeg har lært ufattelig meget, samt fået nogle rigtig gode holdkammerater. Derfor vil jeg også se tilbage på min tid i TTH med glæde, slutter Thomas Boilesen.

Vi takker Thomas for hans indsats i klubben og ønsker ham held og lykke i Kolstad.

Personlig sponsor for Thomas Boilesen er Jespers Planteskole

Forrige Næste