10.01.2023

Tirsdagens træning gav tunge ben og høj puls

I søndags lovede Thomas Graagaard, at januar ville blive hård. Det kan Miha Zvizej og holdkammeraterne skrive under på, men den hårde træning passer anføreren godt - især bagefter.

Af Nanna Gantriis

Hvis TTH-spillernes ben i denne uge er lidt tungere end normalt, så er det med god grund.

Holdet er tilbage i Gråkjær Arena efter julepausen. Og der bliver kørt hårdt på fra start, beretter Miha Zvizej:

- Vi har givet den gas de første dage. Det ser ud til at folk har trænet godt gennem julen, og folk er mødt ind i god fysisk form. Det betyder, at vi kan give den ekstra gas i træningslokalet i denne tid.

Tirsdagen bød på to timers træning i hallen, hvorefter fysisk træner Thomas Graagaard havde forberedt en ond omgang crossfit til at slutte dagen.

- Jeg kan godt lide, når træningen er hård, siger Zvizej med et smil.

- Man kan godt mærke det i benene, men det er godt. Og så er det endnu mere tilfredsstillende bagefter, når man ved at træningen har været ekstra hård, afslutter anføreren.

Du kan se billeder fra dagens svedige crossfit-træning på Facebook-side ved at klikke her.

Første hjemmekamp i 2023 er mandag den 6. februar klokken 18.30 mod BSH. Bestil dine billetter ved at klikke her.

Personlig sponsor for Miha Zvizej er 

Forrige Næste

Flere nyheder