17.05.2025

TTH ER I DM-SEMIFINALEN!

TTH Holstebro er tilbage blandt de allerbedste i dansk herrehåndbold. Med 29-29 mod GOG i dagens opgør i Svendborg sikrede vi det ene altafgørende point – og dermed en billet til DM-semifinalen!

Det blev en dramatisk og intens kamp, hvor intet var givet på forhånd. Men da slutfløjtet lød, stod det klart: TTH Holstebro er blandt de sidste fire hold, der kæmper om DM-guldet.

– Ingen ord kan beskrive den her følelse… Drenge, I har skrevet historie i dag – kæft hvor er I gode! – sådan lød det fra en stolt direktør John Mikkelsen i omklædningsrummet efter kampen.

Holdet har i sæsonens afgørende fase vist sammenhold, vilje og vindermentalitet – og nu venter en ny og spændende udfordring i semifinalerne. Vi er klar til at kæmpe videre for TTH, for byen og for hele Holstebro og omegn. 

Forrige Næste