24.10.2022

YES! En spændende uge venter

Der venter to spændende modstandere for Søren Hansen og TTH-mandskabet, der spiller kamp både tirsdag og fredag. Læs cheftrænerens analyse af ugens opgør her:

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

17 dages ligapause er slut, og TTH-mandskabet skal igen finde kamptøjet frem.

Tirsdag aften klokken 18.30 spiller holdet på udebane mod HC Midtjylland. Selvom oprykkerne stadig har sine første ligapoint til gode, så gør det ikke opgaven lettere - tværtimod:

- HC Midtjylland får snart point… det skal bare ikke være mod os, siger Søren Hansen alvorligt:

- De har været tæt på at få point flere gange i den seneste tid, og derfor kræver det en helstøbt og koncentreret indsats fra vores side.

Fredag = (håndbold)fest

Uanset udfaldet af tirsdagens kamp, er det hurtigt hjem og forberede sig på næste opgave for Søren Hansens mandskab.

Fredag aften venter SønderjyskE til oktoberfest i Gråkjær Arena med wienerschnitzel, livemusik og aftermatch med øl, drinks og dans:

- Der kommer nogle store udsmidere nede fra Sønderjyske, siger Søren Hansen med henvisning til Bagersted, Bjørnshauge & co., som viste styrke i weekendens kamp mod førerholdet fra Aalborg.

Blandt andet derfor er der lagt op til en fredag med både fest og fight:

- Vi har nydt at spille i Gråkjær Arena den seneste tid og har mærket en stor opbakning fra publikum. Jeg håber, at folk er klar på at smide hæmningerne en smule på fredag, og så skal vi forsøge vores bedste på at spille noget seværdigt håndbold, der gør, at stemningen får et nøk opad.

Vil du med til oktoberfest og kamp mod SønderjyskE fredag aften? Så bestil din billet ved at klikke her

Personlig sponsor for Søren Hansen er

 

Forrige Næste