25.04.2024

Zvizej: 'Vi tror helt sikkert på det. Men det er med stor Skive-respekt'

Fredag kan Miha Zvizej og TTH-mandskabet sikre sig endnu et år i ligaen, såfremt holdet tager point mod Skive fredag aften. Men det bliver ikke uden hårdt kamp fra hjemmeholdet forudser Zvizej.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

- Vi er klar. Og vi kommer til at give alt, hvad vi har.

Budskabet er klart og tydeligt fra Miha Zvizej og resten af TTH-lejren, inden holdet går på banen i Skive til anden play-off-kamp fredag aften.

 Vi ved, at Skive kommer med alt, hvad de har. De kommer til at presse os 100%. Både på banen og på tilskuerrækkerne, siger Miha Zvizej dagen inden det går løs.

Med i bussen til Skive har TTH-mandskabet en sejr fra mandagens kamp hvilket betyder, at ligapladsen til næste sæson er sikret, såfremt holdet vinder eller spiller uafgjort fredag aften.

- Vi tror helt sikkert på det. Men vi har nok engang stor respekt for Skive; fuldstændig som vi havde det i mandagens kamp. De spiller godt, og det skal vi også gøre, hvis vi skal vinde i morgen.

Den udsolgte kamp i Skive fløjtes i gang fredag klokken 19.30.

Personlig sponsor for Miha Zvizej er Vognmand Skræddergaard

Forrige Næste