26.04.2024

Ligapladsen sikret efter sejr over Skive

Jublen kunne bryde ud i Skive, da TTH-mandskabet sikrede sig en ligaplads til næste sæson efter en sejr på 34-28.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Efter en stærk indsats kunne TTH-mandskabet juble sammen med de 120 medrejste fans over en plads til ligaen til næste sæson.

Kampen foregik i et højt tempo, hvor Skive kom med masser af fart fra start.

De to hold fulgtes ad indtil det 44. minut, hvorefter TTH-forsvaret steppede et ekstra skridt op. Dette førte til, at Sander Heieren tog et par vigtige bolde i målet, hvilket skabte en føring til de hvidblusede.

I anden anden ende havde Nikolaj Enderleit og en feberramt Johan Meklenborg styr på, hvor målet stod, og derfor kunne TTH-mandskabet sikre ligapladsen med en sejr på 34-28.

Skive fH # TTH Holstebro 28-34 (15-16)

Skive fH:
Redninger: Atal Lakanval 7/32 (22%), Benjamin Boye 0/8 (0%)
Målscorer: Oliver Juhl 7, Daniel Guldsmed 4, Sebastian Skøtt 4, Daniel Lund 3,  Joachim Hyldgaard 2, Matias Damgaard 2, Viktor Vlastos 2, Simon Ostersen 1, Simon Jensen 1, Jonas Hermannsen 1, Frederik Børm 1.

TTH Holstebro:
Redninger: Sander Heieren 11/38 (29%), Josip Cavar 0/1 (0%)
Målscorer: Nikolaj Enderleit 8, Johan Meklenborg 5, Frederik Bjerre 6, Kevin Gulliksen 4, Nikolaj Markussen 3, Christoffer Cichosz 2, Miha Zvizej 2, Thomas Damgaard 2, Nicolaj Nørager 1, Jonas Gade 1,

Antal tilskuere: 1199 (udsolgt)

Forrige Næste