09.08.2023

Gode momenter mod Gummersbach

Onsdag stod den på endnu en træningskamp for TTH-mandskabet. Denne gang i Mejrup, hvor modstanderen var det tyske Bundesliga-hold VFL Gummersbach.

Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Tyskerne overraskede Bundesligaen i sidste sæson, da de som oprykkere sluttede på en flot 10. plads i verdens stærkeste liga. Onsdag havde de ligeledes taget det gode spil med, hvor fysikken og den stærke kontra-maskine udfordrede TTH-mandskabet.

Tyskerne gik til pause med en komfortabel føring, men i anden halvleg fik Nicolaj Nørager og holdkammeraterne vendt kampen, og indhentet Bundesligamandskabet.

- Det er fedt at møde nogle kvalitetshold som Gummersbach og teste os af mod dem, lød det fra bagspilleren efter kampen.

Nørager: ’Vi er på rette vej’

Selvom TTH-mandskabet tabte med to mål, 33-35, så var der flere positive ting i dagens træningskamp.

- Vi vil altid gerne vinde, og vi skal have skabt en vinderkultur på holdet. Men i disse træningskampe handler det også om at kigge på spillet. Og ser vi på dét, så synes jeg, vi er på rette vej, siger Nicolaj Nørager og uddyber:

- Vi får vendt momentum og vinder anden halvleg. Det er meget vigtigt at tage med, for vi kommer også ud for disse situationer i den danske liga. Alle hold i Herreligaen er så gode, at momentum skifter i en håndboldkamp, og jo bedre vi er til at tage momentum og beholde momentum, jo bedre står vi i kampen.

Tak til Mejrup Kultur- & Fritidscenter samt dagens tre partnere, Rema 1000 Mejrup, Tømrermester Kurt Jensen og Vestjysk Bank for at skabe gode rammer for de 450 tilskuere til dagens kamp.

Målscorere TTH: Nicolaj Nørager 5, Miha Zvizej 4, Thomas Boilesen 4, Magnus Bramming 3, Christoffer Cichosz 3, Frederik Bjerre 3, Nikolaj Enderleit 3, Thomas Damgaard 3, Johan Meklenborg 2, Jens Møller 1, Mathias Smed 1, Nikolaj Markussen 1.

Personlig sponsor for Nicolaj Nørager er

Forrige Næste