13.01.2024

Sejr og spillercomeback i årets første test-kamp

2024 startede med en sejr og to gode comebacks, da TTH-mandskabet fredag spillede årets første testkamp.

Af Nanna Gantriis

Det blev til sejr på 32-28 over Skive fH, da de hvidblusede spillede årets første træningskamp frem mod forårets spændende ligakampe. 

I første halvleg viste TTH-mandskabet godt forsvarsspil og en stærk kontrafase, hvilket resulterede i en føring på 21-12 ved pausen. 

I anden halvleg kom Skive FH meget bedre med i kampen, og pressede TTH i store perioder. 

På TTH-holdet var der et glædeligt gensyn med både Jonas Porup og Johan Meklenborg, som nu er med igen efter to længerevarende skadesforløb. 

Næste træningskamp for TTH er på fredag den 19.januar, hvor vi møder BSH i Ry.

Forrige Næste