16.09.2022

Skal du med til El Clásico?

På onsdag bliver der brandvarmt i Gråkjær Arena, når rivalerne fra Skjern kommer på besøg.

Ét lokalbrag afløser det næste for TTH Holstebro. Onsdag aften er det Skjern, der står for skud og vi har sammen med dagens matchpartner, Vestjysk Bank planer om at stable en brandkamp på benene.

Dette sker til TTH Holstebro # Skjern Håndbold 21/9 18.30

  • Der er gratis popcorn til de første 200 tilskuere
  • MARIUS spiller aftenen i gang med livemusik i foyeren.
  • Vestjysk Bank har lagt skrabelodder på alle stolene i Gråkjær Arena. Så skrab og vind! Måske er du den heldige af 2 x VIP-billetter med spisning, vin og håndbold.
  • Dagens fanmenu er mørbradgryde med ris, surt/sødt og blandet salat. Bestil fanspisning ved at klikke her.

TTH-direktør John Mikkelsen glæder sig allerede til gensynet med de grønne og håber, at Holstebro er klar til at gøre Gråkjær Arena HVID med TTH-trøjer og fan-tørklæder:

- Vi skal møde dem, vi elsker at slå. Det er altid spændende når Skjern kommer på besøg, og man kan mærke, at der er en helt speciel stemning til disse kampe, siger direktøren, og kommer med en opfordring.

- Vi håber at se, så mange som muligt i Gråkjær Arena. Jo flere vi bliver; jo bedre kulisse kan vi skabe for holdet.

Bestil dine billetter til TTH # Skjern ved at klikke her

Matchpartner er

Forrige Næste

Flere nyheder